Klippefaste kvinder

Støttegruppe for svigtramte kvinder

Hvis du har oplevet, at din ægtefælle har svigtet dig seksuelt, løber der sandsynligvis mange spørgsmål gennem dine tanker. Du oplever muligvis et humør, der svinger fra tristhed til vrede og ligegyldighed på få timer, og du føler dig formentlig alene, fordi dem, du kender, ikke forstår styrken af din smerte.

Klippefaste Kvinder er en støttegruppe for kristne kvinder, der har oplevet at blive svigtet af sin ægtefælle, enten fordi denne har haft et skjult forbrug af pornografi eller har engageret sig i anden udenom-ægteskabelig, seksuel adfærd.

Rigtigt mange i den situation oplever reaktioner, der minder om PTSD, såsom søvnbesvær, stress og kraftige humørsvingninger. Det kalder vi for svigttraume.

I støttegrupperne opmuntrer vi hinanden, beder sammen, er der for hinanden og støtter hinanden, når vi er klar til det næste skridt i helingsprocessen.

Støttegrupper hos Klippefast er designet til at være støttende på to måder: Du vil opleve at blive forstået som den, du er, med alle dine følelsesmæssige udsving. Og når du er klar til det, vil du blive udfordret til at træde et skridt videre i din helingsproces.

Støttegruppens funktion er at udgøre det støttende netværk af ligesindede mennesker, der gennem de forskellige fortællinger om den samme type oplevelse medvirker til opmuntring og anerkendelse af dig og den svære situation, du befinder dig i. De fleste oplever at komme ud af den følelsesmæssige isolation, man ellers kan komme til at opleve, når familie, venner og kirken ikke forstår, hvad man gennemgår. 

I en støttegruppe for svigtramte kvinder får du betingelsesløs støtte, sparring og vigtig viden om, hvordan du kan arbejde dig igennem svigttraume – når du er klar til det. En støttegruppe for svigtramte kvinder bliver ofte venner for livet.

Hvorfor
støttegruppe?

Pris og pladser

Det er helt gratis at deltage i støttegruppen (der kan forekomme materialegebyrer, se nedenstående sektion med spørgsmål). Der er dog et begrænset antal pladser, og her gælder først-til-mølle-princippet.

Du er hjertelig velkommen til at afprøve støttegruppen uden forpligtelse af nogen slags, men idet pladserne er begrænsede, uddeles pladserne på sigt til dem, der prioriterer tilstedeværelse i gruppen.

Møderne i en støttegruppe

I støttegruppen deler vi vore oplevelser med hinanden, beder sammen og opmuntrer hinanden på vejen i helingsprocessen. Dermed henter vi styrke fra hinanden og fra Gud, mens enhver har oplevelsen af at blive set, hørt og forstået gennem opture og nedture.

Nogle gange drikker vi kaffe sammen, andre gange synger vi en lovsang eller samtaler om en kort video, vi lige har set.

Derudover arbejder vi med (frivillige) hjemme-opgaver i form af refleksion, bibellæsning og dagbogsskrivning, der alt sammen har at gøre med den enkeltes helingsproces i ånd, sjæl og legeme – fordi svigttraume påvirker alle elementer af vore liv.

Deltagere, som er ramt af traumereaktioner, vil blive opmuntret til at være i svigttraume-terapi ved siden af støttegruppen, men det er ikke et krav for deltagelse.

Tidspunkter og tilmelding

Støttegruppe afholdes torsdage i de ulige uger kl. 19 – 20.30.

Opstart: Torsdag den 1. februar 2024.

Sted: Klippefasts lokale på Gasværksvej 5 på Aalborg havn.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.

FAQ om støttegruppen

Uanset om du oplever traumereaktioner som følge af din partners svigt eller ikke, er du velkommen i støttegruppen. Den er for alle kristne kvinder, der har oplevet seksuelt svigt fra sin ægtefælle.

De fleste oplever dog traumereaktioner i en eller anden grad, men enten forsøger at undertrykke de negative følelser, fordi de er ubehagelige, eller ganske enkelt ikke ved, at dét, de oplever, er traumereaktioner. 

Eksempler på traumereaktioner: Hvis du har oplevet, at din mand har haft et skjult forbrug af pornografi, og du nu bliver anspændt, når du ser ham med en telefon i hånden, er det en traumereaktion på det svigt, du (tidligere) har oplevet. Det samme gør sig gældende, hvis du eksempelvis ved, at din mand har tændt seksuelt på andre kvinder, og du nu bliver anspændt, når der er en smuk kvinde i nærheden.

Så er du hjertelig velkommen til at afprøve det. Du kan altid afmelde dig igen, og selvom du skal tilmelde dig et hold, før du starter, er du ikke forpligtet til at være der flere gange, end du har lyst til.

Alternativt kan du kontakte Klippefast på tlf. 29254035 og få en snak om, hvad støttegruppe er, og hvad du har behov for.

Klippefast har en støttegruppe for svigtramte hustruer af samme navn (Klippefaste Kvinder) på Facebook. Den kan du finde her.

Hvis din præst er uddannet til at håndtere svigttraume, kan det være gavnligt at bruge denne som en mentor og åndelig, terapeutisk rådgiver. Hvis ikke, vil der være meget stor risiko for, at du får en forkert og endda potentielt skadelig rådgivning, hvad angår din helingsproces og de skridt, som er gavnlige for dig og dit ægteskab at tage i de forskellige faser. Alt for mange kvinder er på den konto blevet rådgivet ud fra velmente, “kristne” principper til at give afkald på sig selv, praktisere en misforstået form for underkastelse og – dybest set – legitimere ægtefællens fortsatte udfoldelse af en seksuel afhængighed (selvom præsten sjældent er klar over, at det er det, denne gør).

Selvom din præst er uddannet til at håndteret svigttraume, er det dog ikke en god erstatning for at være med i en støttegruppe. Der mangler ganske enkelt det større fællesskab, der hjælper dig ud af den oplevelse af at være alene, som mange svigtramte hustruer er i.

Ikke på nuværende tidspunkt, men der vil blive anbefalet materiale, man kan arbejde med mellem gruppemøderne for at styrke ens egen heling og tage videre skridt i processen.

Klippefast opfordrer ofte til et samtidigt forløb hos en kristen terapeut eller rådgiver, der er certificeret i at håndtere svigttraume. Din støttegruppeleder kan analysere, hvilken fase du er i, i din helingsproces, og om du vil have gavn af individuel terapeutisk hjælp.

Nyhedsbrev

Skriv dig op til at modtage nyhedsbrev fra Klippefast – så går du ikke glip af TILBUD og nye tiltag. Du modtager kun relevante nyheder, og du kan afmelde dig når som helst.

Klienters udtalelser

SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig eller sende mig en e-mail.