Seksuel afhængighed

Afhængigheder er et forsøg på bibeholde kontrol over følelser... ved at respondere aktivt på magtesløshed.

[ Lance Dodes ]

Seksuel afhængighed

Afhængigheder er et forsøg på bibeholde kontrol over følelser... ved at respondere aktivt på magtesløshed.

[ Lance Dodes ]

Seksuel afhængighed

Hvis du har klikket dig ind på denne side, er det sandsynligvis fordi, du er klar over, at seksuelle handlinger er begyndt at styre dig, og du ønsker at blive fri fra lænker, der efterhånden tynger samvittigheden. Alternativt overvejer du, om du har en seksuel afhængighed, du bør begynde at tage seriøst.

Hvis man ved, at man har en seksuel afhængighed, er det som regel fordi, man har prøvet at stoppe med en bestemt seksuelt adfærd, man har været vant til i en længere periode – måske det meste af livet – og har fundet ud af, at adfærden tilsyneladende er stærkere end viljestyrken.

Det kan være et frustrerende sted at leve. Du føler dig sandsynligvis overvældet af magtesløshed.

Måske stiller du spørgsmål til, om du er god nok. Fordi det opleves håbløst, har du muligvis trukket dine kraftanstrengelser tilbage og mere eller mindre opgivet friheden.

Du vil formentlig også opleve skammen i at være ude af stand til at stoppe en adfærd, som både er intim, privat og imod Guds vilje. Måske overvejer du, om Gud har forladt dig eller fordømmer dig.

Yderligere er der også skyldfølelsen i at føle sig nødsaget til at lyve overfor sin ægtefælle eller leve et skjult liv overfor venner og kirken.

Det kan også være, at du er her, fordi din ægtefælle har opdaget dit forbrug af seksuelle handlinger udenom ægteskabet. Skammen er den samme.

Du føler dig sandsynligvis svag og føler alligevel trang til at forsvare dig. Det hele kan opleves forvirrende og frustrerende.

Jeg er ikke her for at fortælle dig, at rejsen til frihed er nem, men for at fortælle dig, at

1. Det kan lade sig gøre
2. Det er det hele værd

Hvad er seksuel afhængighed?

Følelsen af frustration og forvirrethed er ikke underlig, når man har en afhængighed – seksuel eller anden type. For det første har seksuel afhængighed ikke i sig selv direkte at gøre med sex, og for det andet er der både biologiske og åndelige årsager til, at det kan være enormt svært at stoppe med en bestemt type syndig, seksuel adfærd, når den er blevet en hyppig vane.

At du har svært ved at stoppe, er ikke et udtryk for, du er svagere end andre.

Biologisk set er enhver afhængighed udtryk for en søgen efter lykkefølelse. Uanset om der er tale om trang til sukker, fed mad, alkohol, cigaretter, sex eller shopping, handler afhængigheden deraf om de ”lykke-hormoner”, hjernen frigiver, når vi begynder at fokusere på den substans eller adfærd, hjernen igennem erfaring har lært at koble sammen med en positiv oplevelse.

Det er årsagen til, at en afhængig adfærd per definition både er biologisk og psykisk (følelsesrelateret).

Når det drejer sig om nævnte afhængigheder, er det hormonet dopamin, der frigives til hjernens belønningssystem. Når du i øjeblikket oplever begejstring ved tanken om onani, pornografi eller anden bestemt seksuel adfærd (der ikke er relateret til en kærlig relation), er det reelt denne frigivelse af et ”lykke-hormon”, du søger. Om end det som regel er ubevidst, søger du at erstatte en negativ følelse med en positiv.

Det er årsagen til, at skam kan være årsagen til, at vi påbegynder en afhængig adfærd, og skam er ofte drivkraften i dens fortsættelse.

Eksempler på følelser, vi ofte søger at undertrykke igennem en afhængig eller vanemæssig adfærd inkluderer ensomhed, tomhed, ufred, stress, magtesløshed, mangel på mening og formål, tristhed, skyldfølelse og oplevelsen af at ikke være god nok.

Når du opnår ægte frihed fra seksuel afhængighed, vil det derfor betyde, at du bliver mentalt og følelsesmæssigt stærkere og mere rodfæstet.

Du kan blive klippefast!
Kontakt mig for en gratis, indledende samtale.

Hvordan håndterer man seksuel afhængighed?

Når jeg hjælper nogen på vej til frihed fra seksuel afhængighed, inddrager jeg både det biologiske, det sjælelige (følelseslivet) og det åndelige aspekt af en seksuel afhængighed. Alt andet vil være mangelfuldt og i bedste fald resultere i ædruelighed uden reel frihed. Hvis du har formået at stoppe i en længere periode, men alligevel er faldet tilbage i vanen, er det sandsynligvis dét, du har oplevet.

Som kristen er jeg ikke i tvivl om, at det åndelige aspekt er det vigtigste i kampen for den praktiske frihed fra seksuel afhængighed.

Det åndelige aspekt er afgørende for, at vi hverken ender i modløshed eller i forsøg på egne kraftanstrengelser, der blot resulterer i en karrusel af op- og nedture.

Det biologiske aspekt handler om at nulstille de neurokemiske forbindelser, hjernen har skabt mellem frigivelse af dopamin og bestemt seksuel adfærd. Dette indebærer en periode med afholdenhed.

De fleste vil have svært ved at forme en ren seksualitet i integritet på lang sigt uden denne nulstilling, ganske enkelt fordi hjernens belønningssystem fortsætter med at hige efter den samme følelse gennem den samme neurokemiske forbindelse.

Den lange bane er ligeledes hård at løbe uden at håndtere det følelsesmæssige aspekt:

I sig selv er der intet i vejen med at søge lykke. Men al afhængighed er et lavpraktisk udtryk for, at vi rent faktisk kan blive afhængige af at søge at undgå negative følelser.

Fordi al afhængighed er ubevidste forsøg på at undertrykke negative følelser, har næsten alle brug for professionel hjælp til at identificere de mekanismer, der træder i kraft, når vi søger hen til den vanemæssige adfærd. Og vi har ofte brug for hjælp til at lære at håndtere negative følelser på en sund måde.

Gratis indledende samtale

Jeg tilbyder en gratis, indledende samtale, hvor du får en fornemmelse af mig, og hvordan jeg arbejder. Du vil også få anledning til at stille alle de spørgsmål, du måtte have om mig og om Klippefast.

Kontor eller online

Jeg tilbyder rådgivning ansigt-til-ansigt på mit kontor på Aalborg havn eller online gennem en ekstra sikkert krypteret forbindelse. Når du booker en samtale, vælger du selv, om det skal være på kontoret eller online.

Hvorfor vælge Klippefast?

Hvis I oplever udfordringer i sexlivet, har forsøgt at blive fri fra en seksuel afhængighed eller oplever traumereaktioner som følge af svigt, ved du/I, hvor svært det kan være at finde kompetent rådgivning, der har udgangspunkt i et bibelsk livssyn.

I har formentlig også mærket på eget sind, hvor tabubelagt det er. Jeg er her for at tilbyde kompetent rådgivning i en respektfuld og fordømmelsesfri zone, hvor du kan få hjælp som den, du er – ikke som den, du føler, du bør tage dig sammen til at være.

Jeg har som den eneste i Danmark certificeringen Pastoral Sex Addiction Professional fra IITAP (International Institute for Trauma and Addiction Professionals). Det er en internationalt anerkendt certificering inden for pastoral rådgivning til seksuelt afhængige og svigtramte ægtefæller.

Funderet på Bibelen

Certificeret PSAP

Forståelse for dig

Høj grad af succes

Klienters udtalelser

SPØRGSMÅL?

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til mig eller sende mig en e-mail.

Dette websted bruger cookies. Når du fortsætter på siden, accepterer du denne brug af cookies.  Cookie-politik